Denne side er drevet af kærlighed til atletikken…
… og så lidt knofedt.
Mit navn er Jesper Engholm og jeg indrømmer med det samme, at jeg ved ikke meget om, hvad der foregår i atletikdanmark. Det er nemlig over 5 år siden jeg har sidst har stået på et dansk atletikstadion (da jeg i øjeblikket bor i Australien), så alene af den grund må der være utallige atletikfolk, der ved meget mere om hvad der foregår end mig.
Når jeg alligevel blander mig er det af gammel kærlighed til sporten og så fordi jeg mener, at der er brug for en hjemmeside som denne. Den består af to dele.
1) En blog, der er oprettet i håb om, at atletikinteresserede vil kommentere indlægene og være med til at skabe debat om atletik i Danmark. En mulighed der er forsvundet fra Dansk Atletik Forbunds hjemmeside.
2) sider der giver en kort introduktion til atletikdanmark og som skal hjælpe potentielle atletikudøvere ud i klubberne.
Sig endelig til hvis du har ideer til forbedringer.
Hvis du finder et billede på siden som du mener du har rettighederne til, så lad venligst være med at sende girokort eller advokater efter mig. Send mig blot en e-mail, så skal jeg fjerne det med det samme.
Tak til Kim Gudmand for at stille billedet med de løbende drenge til rådighed for denne side.



Hej Jesper
Det er en fin blog du har lavet. Er blevet henvist til den via nysport. dk.
Grunden til jeg læser om atletik lige nu, er pga. en opgave jeg sidder laver lige nu til en idrætspark. (Er landskabsarkitekt og langt fra atletikudøver…) På din egen opfordring vil jeg gerne give din blog en kommentar med på vejen.
Du kommer med mange fine informationer, men til en uvidende en som mig, kunne det være rart at vide, hvilke underkategorier der helt præcist hører ind under atletik.
Jeg kan læse læse mig til under “Hvor god er du?” at der findes løb, længde- og højdespring, kuglestød og spydkast. Men hvad med stangspring, og det der hvor løberne springer og nogle forhindringer… (Forhindringsløb?!) Hører de ikke også med under benævnelsen atletik?
Som potentielt interesseret (ikke mig, men andre der læser din blog) ville det egentlig være rart at vide, hvad atletik består af – bortset fra at kaste, løbe og springe, som man gør i hverdagen:-)
MVH.
Julie
Flere billeder og video! Simpelthen….
Til Julie….hvis hun altså er med på tråden stadigvæk…..Følg med i TV de næste år
http://tvtid-dyn.tv2.dk/nytomtv/article.php/id-38944536.html